Min klients kryptobørs findes ikke længere, hvordan rekonstruerer jeg historikken?

Hvordan rekonstrueres kryptohistorikken, når kryptobørsen ikke længere findes?

Du rekonstruerer historikken ved at bruge vejen on-chain som erstatning for den manglende eksportfil. Hver indbetaling til kryptobørsen og hver hævning derfra er en transaktion på blockchainen, med dato, beløb og adresser. Omkring de faste punkter bygges resten af historikken op med materiale, som din klient stadig har.

En kryptobørs’ eksportfil er grundlæggende en sammenstilling af to slags oplysninger. Den første del gælder det, der gik ind på og ud fra platformen, og den del står også på blockchainen. Den anden del gælder det, der skete inde på platformen, som køb for kroner, byt mellem coins og interne ombookinger, og den del fandtes kun i platformens egne bøger. Forsvinder platformen, findes den første del altså stadig, og dér begynder arbejdet.

Den skattemæssige ramme for arbejdet finder du på siden om krypto i selvangivelsen. Dette indlæg handler om den del af historikken, der mangler, når platformen er forsvundet.

Hvilke kilder findes der stadig, når eksportfilen mangler?

Når eksportfilen mangler, findes der oftest fem kilder, som tilsammen dækker en stor del af historikken. Vi gennemgår dem i en fast rækkefølge, så hver kilde afprøves mod de andre.

1. Blockchainen: ind- og udbetalinger mellem kryptobørsen og klientens wallets, med transaktions-hash.
2. Kontoudtog: overførslerne i kroner til og fra kryptobørsen, med dato og beløb.
3. Bekræftelsesmails: meddelelser om køb, indbetalinger og hævninger, som platformen sendte dengang.
4. Tidligere oversigter: gamle eksporter, årsoversigter eller selvangivelser, hvor kryptobeholdningen allerede én gang er opgjort.
5. Oplysninger fra afviklingen: hvis platformen er afviklet af en kurator eller likvidator, de oplysninger, som kunderne har fået i den forbindelse.

Den sidste kilde varierer meget fra platform til platform. Ifølge EU’s forordning om markeder for kryptoaktiver skal udbydere have en plan for en ordnet afvikling af deres virksomhed, der viser, at de kan afslutte den uden at påføre kunderne unødig økonomisk skade (MiCA, artikel 74). For platforme, der lukkede for flere år siden, gjaldt der ingen sådan forpligtelse, og dér er blockchainen ofte den eneste kilde, der stadig findes i sin helhed.

Begrebet on-chain står for netop den forskel: oplysninger, der registreres på selve blockchainen, uafhængigt af en platforms bøger.

Hvad viser blockchainen, og hvad viser den ikke?

Blockchainen viser, hvilke beløb der blev flyttet hvornår mellem kryptobørsen og klientens wallets, og den viser ikke, hvad der skete med beløbene inde på kryptobørsen. Den forskel afgør, hvilke dele af historikken der ligger fast, og hvilke der skal underbygges med andet materiale.

En hævning til en egen wallet ses tydeligt på blockchainen. Beløbet kommer ind på en adresse, som klienten kontrollerer, kommer fra en adresse, der tilhører kryptobørsen, og tidspunktet stemmer med bekræftelsesmailen fra dengang. En indbetaling den anden vej kan kobles på samme måde. Sådan vokser der for hver periode en balance frem over, hvad der gik til platformen, og hvad der kom derfra.

Forskellen er den del, der blev på platformen eller blev byttet dér. I rapporten angives for hver periode, hvilken del der er fastslået på blockchainen, og hvilken der bygger på mails, udtog eller tidligere oversigter.

Grænsen. Transaktioner uden for blockchainen, som kontantbetalinger eller interne posteringer på en kryptobørs, ses ikke i blockchaindata. De medtages kun, hvis der findes underliggende dokumenter.

Sag. En bogholder skulle dokumentere en klients køb af coins, foretaget flere år tidligere via en kryptobørs, der siden var lukket. Klienten havde ingen eksport, kun nogle gamle mails og kontoudtogene fra de år.

På blockchainen fandt vi tre hævninger fra kryptobørsen til en wallet, som klienten kontrollerede, hver af dem samme dag som en bekræftelsesmail. Kontoudtogene viste overførslerne i kroner til kryptobørsen ugerne før. Dermed kunne det fastslås, hvilken indbetaling der gik forud for hver hævning. For én periode manglede en mail, og dér angav rapporten udtrykkeligt, at koblingen bygger på beløb og tidspunkt og ikke på en bekræftelse fra platformen. Bogholderen kunne på den måde angive pr. år, hvad der lå fast, og hvor der var en antagelse.

Hvordan passer rekonstruktionen ind i grundlaget for selvangivelsen?

Rekonstruktionen passer ind, fordi den viser pr. år og pr. dato, hvilken beholdning der fandtes, og hvad den bygger på, så du som rådgiver kan basere den skattemæssige vurdering på fastslåede fakta. I Danmark skal anskaffelsessummen desuden opgøres efter FIFO-princippet, og det kræver, at også gamle køb kan dokumenteres. Vurderingen foretager du. Rapporten leverer det faktiske grundlag.

Forskellen vejer tungere, efter at oplysninger om kryptoaktiver er begyndt at blive udvekslet mellem skattemyndigheder. Fra 2026 skal udbydere indberette til Skattestyrelsen, og den første indberetning sker i løbet af 2027 (Skattestyrelsen om indberetning af kryptoaktiver). For årene før findes der ingen indberetning fra nogen udbyder, og en forsvundet kryptobørs vil heller ikke aflevere en. For de år er der kun rekonstruktionen af historikken tilbage, hvis man vil have dokumentation.

Rapporten følger en fast struktur, blandt andet med de oplysninger, der er givet, de kilder, der er brugt, iagttagelserne pr. delområde og en kronologisk oversigt. Ikke alle rapporter indeholder alle dele, og ved en historisk rekonstruktion ligger tyngdepunktet på den kronologiske oversigt. Hvem der udarbejder en oversigt til selvangivelsen, og hvad den skal indeholde, kan du læse på spørgsmålssiden kryptoaktiver i selvangivelsen.

Hvor lang tid tager en rekonstruktion, og hvad leverer Paucitas?

At rekonstruere kryptohistorikken for en forsvundet kryptobørs ligger inden for Paucitas’ almindelige sagsbehandlingstider, men giver ofte en mere omfattende sag, fordi historikken mangler. Paucitas leverer en rapport med kilden til hver transaktion, så du kan henvise til en fastslået linje i stedet for et skøn.

En undersøgelse fra Paucitas tager afhængigt af sagens omfang og hastegrad mellem en arbejdsdag og to uger. En hasteerklæring kan leveres inden for en arbejdsdag og i undtagelsestilfælde samme dag. En almindelig undersøgelse er som regel klar inden for tre arbejdsdage. Ved sager med mange transaktioner, flere wallets eller manglende historik stiger sagsbehandlingstiden til cirka to uger. For hasteopgaver tillægges et gebyr.

Materialet overdrages digitalt. For hver sag får du en liste over, hvilke oplysninger der er brug for, og om nødvendigt hjælper Paucitas med at samle dem ind og aflevere dem.

Hvordan vi samarbejder med rådgivere, står på siden for skatterådgivere og konsulenter. Vil du have din klients historik rekonstrueret, kontrollerer Paucitas først, hvilke kilder der stadig findes, og hvad der kan fastslås med dem, se dokumentation af oprindelse. Hvilket materiale der desuden hører hjemme i et grundlag for selvangivelsen, kan du læse i det relaterede indlæg kryptogrundlaget for selvangivelsen. Kontakt Paucitas om en konkret sag.