Sagkyndig erklæring til retten

Hvornår har jeg brug for en sagkyndig erklæring?

Blockchaindata er svære at tolke for den, der ikke er ekspert. I en retssag er det derfor vigtigt, at en uafhængig sagkyndig gengiver de faktiske forhold klart og på en måde, der kan følges. Syn og skøn er reguleret i retsplejelovens kapitel 19: retten kan udmelde en skønsmand, og parterne kan desuden selv fremlægge en ensidigt indhentet erklæring. I dansk ret gælder fri bevisbedømmelse, hvilket betyder, at retten selv vurderer, hvor meget en erklæring vejer.

Vi udarbejder en rapport, der rekonstruerer pengestrømmen og underbygger iagttagelserne med henvisninger til blockchainen.

Hvordan udarbejder Paucitas en sagkyndig erklæring?

Vi analyserer de relevante transaktioner, forklarer metoden og præsenterer konklusionen, så den kan efterprøves. Om nødvendigt redegør vi mundtligt for rapporten. Se, hvordan det er bygget op som en fast ydelse under sagkyndig erklæring og modekspertise fra Paucitas.

Rapporten er skrevet i et forståeligt sprog, så også læsere uden teknisk baggrund kan følge ræsonnementet.

Hvad står der i en sagkyndig erklæring?

Uafhængighed og sporbarhed. Vi giver ikke juridisk rådgivning, men leverer det faktuelle grundlag, som den retlige vurdering kan hvile på.

Kan en kryptosagkyndig optræde i retten?

Ja. En blockchainsagkyndig fra Paucitas kan optræde som uafhængig sagkyndig og redegøre for en erklæring i en civil sag eller straffesag. Vi beskriver de faktiske forhold og den anvendte metode; afgørelsen i sagen ligger hos retten. Paucitas udtaler sig ikke om skyld eller erstatningsansvar.

Hvem er det til?

Til advokater, parter i en tvist og domstole, der har brug for et uafhængigt teknisk grundlag.

Relaterede begreber

Læs mere om de underliggende begreber: sagkyndig erklæring, uafhængig sagkyndig, sagkyndig i retten, bevisværdi.

Fordybelse

Supplerende blogindlæg: Hvad gør en kryptosagkyndig i en retssag?; Modekspertise i en kryptotvist: når en second opinion gør en forskel.

Relaterede emner

Se også: Modekspertise og second opinion, Undersøgelse af kryptosvindel.

Sagkyndige erklæringer ved danske domstole: baggrund

I en dansk civil sag kan retten udmelde en skønsmand, når der er brug for særlig fagkundskab, og parterne kan desuden selv fremlægge en ensidigt indhentet erklæring (retsplejelovens kapitel 19). En erklæring, som en part har bestilt, er altså ikke en skønserklæring, men den kan fremlægges som bevis og vurderes frit af retten. I praksis bruges den ofte til at underbygge et bevistema, til at formulere spørgsmålene til en skønsmand præcist eller til at gennemgå en erklæring, der allerede indgår i sagen.

I straffesager er udgangspunktet oftest en politianmeldelse og en efterforskning efter retsplejeloven. Også dér hjælper en teknisk underbygget sagkyndig erklæring: den beskriver på en måde, der kan følges, hvilke adresser, transaktioner og tidspunkter der hænger sammen, og gør det dermed muligt at efterprøve, hvad en mistanke bygger på.

Ofte stillede spørgsmål

Indeholder en sagkyndig erklæring juridisk rådgivning?

Nej. En sagkyndig erklæring fastslår de tekniske faktiske forhold. Den retlige vurdering ligger hos advokaterne og retten.

Kan den sagkyndige forklare erklæringen?

Ja. Hvor det hjælper, redegør vi mundtligt for erklæringen, så de faktiske forhold kan vurderes korrekt.

Hvad koster en sagkyndig erklæring, og hvor lang tid tager det?

Det afhænger af omfanget: antallet af adresser og transaktioner, antallet af involverede børser, og om der ønskes en mundtlig redegørelse. Du får en vurdering af arbejdsindsats og tidsramme, inden vi begynder.

Hvornår er der brug for en egen sagkyndig erklæring?

Så snart de tekniske faktiske forhold bliver anfægtet i en sag eller ikke kan forstås uden forklaring. Retten, modparten og tilsynsmyndigheden skal kunne efterprøve, hvordan en konklusion er kommet i stand. En erklæring redegør for de anvendte data, metoden og de enkelte trin, så udledningen kan efterprøves.

Er rapporten neutral, hvis jeg selv bestiller den?

Opdragsgiveren bestemmer spørgsmålet, ikke resultatet. Iagttagelserne gengives, som de er, inklusive det, der ikke kan fastslås ud fra de tilgængelige data. En rapport kan derfor også gå opdragsgiveren imod, og det er netop det, der gør den troværdig i en sag.