Formueverifikation

Kort fortalt

• En formueverifikation fastslår, om digitale aktiver faktisk findes, er kontrollerbare og har en sporbar oprindelse.
• Den er en gennemgang bagudrettet og ingen vurdering af dig eller dine penge.
• Grundlaget er adgang til wallets, transaktionsdata fra blockchainen og dokumentation fra kryptobørser.
• Resultatet er en dokumentation, som banken, ejendomsmægleren eller Skattestyrelsen selv kan regne efter.
• Det, der ikke kan dokumenteres, angives udtrykkeligt i rapporten.

Hvad kan en verifikation betyde?

Kan en oplyst formue ikke verificeres, er det en grund til at se nærmere efter, men intet bevis for et problem. Nogle gange er oplysningerne blot svære at forbinde, andre gange mangler dokumentationen. Først gennemgangen viser, hvad der er tilfældet.

Hvad er en formueverifikation?

At fastslå, om digitale aktiver faktisk findes, er tilgængelige og er opbygget med en sporbar historik. Gennemgangen bygger på adgang til wallets, transaktionsdata fra blockchainen og dokumentation fra kryptobørser. Resultatet er en dokumentation, som tredjepart kan kontrollere.

Hvorfor er det nogle gange svært?

Digitale aktiver ligger ofte spredt over flere wallets og platforme. Det tager tid at samle oplysningerne. Mistede login, nedlagte kryptobørser eller transaktioner via en mixer gør forbindelsen sværere.

Hvordan dokumenterer jeg min kryptoformue over for en bank?

Paucitas dokumenterer din beholdning med en sporbar transaktionshistorik i en uafhængig rapport. Vi udtaler os ikke om bankens beslutning, men leverer det faktuelle grundlag, du kan fremvise.

Hvordan foregår en formueverifikation?

En formueverifikation følger seks trin i en bevidst rækkefølge:

1. Opgørelse: hvilke wallets, børskonti og perioder der skal indgå.
2. Bevis for kontrol: du viser, at du råder over adresserne, for eksempel med en signatur.
3. Indsamling: eksporter fra kryptobørser, kontoudtog og tilhørende data fra blockchainen indlæses.
4. Afstemning: oplysningerne afprøves mod kæden, og overførsler mellem egne wallets fratrækkes.
5. Værdiansættelse pr. dato: beholdningen vises i kroner med en ensartet kurskilde.
6. Rapport: iagttagelser, metode og åbne punkter dokumenteres, så en tredjepart kan kontrollere dem.

Hvem kræver en formueverifikation?

Først og fremmest aktører, der selv har forpligtelser efter hvidvaskloven. Banker kræver den, før de modtager større beløb fra kryptosalg eller godkender dem som udbetaling. Også skatterådgivere, domstolene, kuratorer og modparter i en civil tvist støtter sig til den, når en beholdning er omstridt. Målestokken er altid den samme: ikke hvor stor formuen er, men om kæden fra erhvervelse til i dag kan følges af en udenforstående.

Derfor er det vigtigt først at afklare, hvad modtageren vil se. En bank har oftest brug for pengenes vej frem til indbetalingen, en domstol for metoden og grænserne for konklusionerne. Den, der kender formålet, får en rapport, der kan bruges uden supplering.